Rumford pejse - pejsen der også varmer

En Rumford pejs er en forholdsvis høj og ikke så dyb pejs, som er designet til at give varme fra sig gennem at reflektere varmen ud i rummet. Desuden er pejsens overligger afrundet, for at eleminere enhver form for turbulens i pejsen og på bedst mulig måde transportere røgen op i skorstenen med mindst mulig varmetab fra rummet (denne overligger producerer vii på eget værksted i ildfast støbemasse). Dette kombineret med eksakte mål & dimensioner giver en ren forbrænding.

Count Rumford, som denne pejs er navngivet efter - blev født i 1753 i Massachusett, men blev kaldt til London i 1776 af den engelske konge, for at forbedre de åbne ildsteder i de engelske huse. Rumford anvendte sin store viden om forbrændning og ildsteder til at udvikle denne form for pejs, således at englænderne kunne få varme i deres huse med et minimalt brændeforbrug uden at dø af røgforgiftning og træk.

Konceptet til dette åbne ildsted / pejs er efter vores overbevisning aldrig blevet overgået m.h.t. den rene forbrænding og varme fra pejsen.

Rumford pejsen kan bygges indendørs med en tilslutning til skorsten, men vi har også bygget pejse udenfor (uden skorsten), som giver god varme en sommeraften på terrassen.

Desværre bliver der stadig bygget mange pejse / åbne ildsteder, som ikke giver varme ud i rummet men er nærmest at betegne som en slags udluftningskanal fra rummet.

Rumford pejsens design sikrer at den med ren forbrænding giver en god varme fra sig ud i rummet og med et spjæld til skorstenen, kan der lukkes helt af til skorstenen, når der ikke fyres i pejsen, således at pejsen ikke bliver en udluftningskanal fra rummet.

Fyring i en Rumford pejs:

Brug som altid ved brændefyring tørt brænde.

Flæk brændet ned i små stykker

Byg bålet op som en tipi, således at brændet står på den ene ende, omkring lidt sammenkrøllet avispapir eller lignende.

Tænd ild og vær ikke nervøs for at supplere med mere fintflækket brænde, således at bålet brænder med en klar og ren flamme.

Kontakt os vedr. konsulenthjælp (placering/udformning), og et tilbud på opbygning af en Rumford pejs.

Fornyet Energi ApS, Øbrovej 9, 4295 Stenlille, Danmark
Telefon: 57 80 45 22, E-mail: fornyetenergi@fornyetenergi.dk, Cvr.nr.: 26108225
Copyright Fornyet Energi, Alle Rettigheder Forbeholdes
Design og CMS af Valeo.dk